Rebozo Massage

Rebozo massage til gravide 

1 time 854 kr

Rebozo er en massageteknik, der kombinerer traditionel afspænding og udstrækning med massage. Det giver velvære, virker forløsende og kan bruges til behandling af graviditetsgener så som ryg- og lændesmerter, iskias, fordøjelsesproblemer mm. Massagen bruges også til at afspænde muskulaturen i bækkenet, og dermed skabe de bedste betingelser for at barnet kan søge korrekt ned i bækkenet. Det er en fantastisk måde at afspænde krop og bækken på. Massagen udøves bl.a. med et langt klæde, og med massagen er det muligt at nå ind til psoas musklen, den dybeste muskel i det menneskelige legeme. Psoas, der også kaldes sjælemusklen, påvirker vores balance af knogler og muskler, fleksibilitet og styrke, men den er også budbringer for nervesystemet. En spændt eller skæv psoas muskulatur er som en labyrint for det ufødte barn at navigere i og kan resultere i høj ligestand, uregelmæssig hovedstilling eller afgledet placering i bækkenet.

Kontinuerlig rebozo massage gennem graviditet sikrer ikke kun en afspændt krop og bækken, men også kropsbevidsthed og forbindelse til muskulaturen.

Hvis din baby ikke vender med hovedet ned efter uge 34+0, kan rebozo være en tidlig og mild måde at invitere barnet til at vende sig. Man kan også med god fordel bruge rebozo som supplement lige inden et traditionelt vendingsforsøg; en afspændt krop og en rolig baby giver bedre chancer for et vellykket forsøg.

Rebozo kombineret med akupressur kan bruges som modning til fødsel. Rebozo massagen hjælper dig til at blive afspændt og afstresset, så den følgende stimulation af akupressur får optimale forhold, og med rebozoen hjælpes dit barn længere ned i dit bækken, så hovedet masserer livmoderåbningen. Rebozo er også et meget effektivt redskab under fødsler både som smertelindring, ve-stimulerende, til at hjælpe barnet længere ned i bækkenet og til helt almindelig velvære.

Uanset hvad dit behov er, så er en behandling med rebozo et gravid must do .